Azienda Agricola Crivelli - Piemonte, Italien

Crivelli Grignolino D'Asti DOCG 2023

Crivelli Grignolino D'Asti DOCG 2023

Normalpris 169,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 169,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.

Vin info

Druer: Grignolino

Alkohol: 14%

Dyrkning: Ucertificeret - men med omtanke for naturen

Historien om Crivelli er både historien om en familievirksomhed, men det er også en historie om en præst med en Vision, og en ung mand der så visionen og førte den ud i livet.  

Historien starter egentlig helt tilbage i 1860'erne da familien Crivelli i første omgang slår sig ned i byen Castagnole Monferrato i det nordøstlige Piemonte, men det er først 100 år efter at historien virkelig udfolder sig. Den unge Marco Crivelli slås med det lokale cooperativ og en præst, Don Giacomo Cauda ankommer til byen. Som en del af hans ansættelse får han 10 rækker vinstok, som viser sig at være den næsten uddøde drue Ruché, som han øjeblikkeligt begynder at lave vin af. Betaget af druens karakter begynder han at tale med de unge vinbønder i området og prøver at overtale dem til at plante Ruché og se hvilke fortræffeligheder den besidder, selvom den kan være svær at dyrke. 

Unge Marco hopper med det samme med på vognen da hans jorder har de perfekte kvaliteter til netop denne drue, sanded lerjord, med masser af mineraler på skråninger med god afvanding. Marco bliver hurtigt bannerfører for druen og begynder en utrættelig kamp for at få anerkendt den hos det lokale konsortie. I 1987 blev vinen ophøjet til DOC og i 2010 til DOCG. 

I dag drives gården af Marcos søn og svigerdatter Jonathan og Sara, og både Marco og Jonathan har prøvet alle former for lagringsmetoder for hver gang at vende tilbage til ståltanke som det bedste for både Ruché druen, men også den lette Grignolino som man også har dyrket i mange år. Sammenslutningen af Ruché producenter har flere gange prøvet at få indført en Riservaudgave, men Jonathan holder stædigt fast i at Ruché fungerer bedst i sin rene form.  Huset laver i dag 4 forskellige vine og ialt 65000 flasker årligt, nok til at familien kan styre størstedelen af produktionen selv. Ruché er stadig flagskibet og til trods for at familien ikke gør noget væsen ud af sig, er det stadig anerkendt som at være  hvis ikke den bedste Ruché, så i hvert fald i top 3 kontinuerligt.

Druerne på gården er dyrket uden pesticider og herbicider og generelt efter både økologiske og biodynamiske principper, dog ikke certificeret. Alle druer håndplukkes for at sikre den bedste udvælgelse og kvalitet i de endelige vine.   

Denne vin er er lavet på Grignolinodruen, og er så fin og elegant som en italiensk vin næsten kan være det. Helt lys, nærmest jorbærsaftet i farven. I duften finder man masser af røde bær, middelhavsurter, violer og gladiolus. I munden er vinen klart syredrevet, og fortjener at blive serveret ved 14-15 grader. Den er elegant og frugtfyldt, med finkornede men markerede tanniner. 

Drik den for sig selv, til vegetariske retter, en god frokost, eller tapas med det hele

Se komplette oplysninger
  • Husk at der altid er fri fragt ved køb over 1000 kr, og bor du i Odense Kommune leverer jeg gratis og personligt ved køb over 600 kr.